Global Running News  Global Running News
Injuries and Treatment  Injuries
Nutrition Information  Nutrition
Running Training Information  Training
Running Information Forums  Forums

   Running Information      USA Running      Running South Africa      Running New Zealand      Running UK      Running Ireland      Running Ireland      Deutsch Laufzeit      Copenhagen Marathon      Suomen Juoksu      Sverige Löpning      Tel Aviv Marathon      Running Australia      Running Kenya      Running Europe      Running Malta      Running Namibia

Them vinder Copenhagen Half

Henrik Them vinder Powerade Copenhagen Half Marathon 2012 og DM med ny løbsrekord

Henrik Them

Henrik Them

På trods af skarp udenlandsk konkurrence var det ikke overraskende Sparta-løber Henrik Them der efter 1 time, 4 minutter og 55 sekunder kunne løbe over målstregen på Øster Allé som vinder af Powerade Copenhagen Half Marathon 2012. Dermed blev han også for andet år i træk dansk mester på distancen og slog samtidig Martin Parkhøis hidtidige løbsrekord på 1:07.42 eftertrykkeligt. Hos kvinderne blev det til en ligeledes suveræn sejr da norske Annie Golden Bersagel kom i mål i tiden 1:13.16. Dermed slog hun også kvindernes løbsrekord på 1:15.56 fra 2011. Ny dansk kvindelig mester blev Anna Holm Baumeister fra Viking Rønne.

SUVERÆN SEJR TIL HENRIK THEM
Det var et spændende felt med både dansk og udenlandsk deltagelse der tegnede eliteløbet til dagens Powerade Copenhagen Half Marathon som blev skudt i gang kl. 11.00 af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.

På trods af den udenlandske konkurrence blev det til en suveræn dansk sejr til Henrik Them der dermed for første gang kan kalde sig vinder af Powerade Copenhagen Half Marathon. Samtidig tog han for andet i år i træk DM-sejren hjem.

NORSK SEJR HOS KVINDERNE
Det kvindelige vinderfelt var domineret af udenlandske løbere. Det blev norske Annie Golden Bersagel der efter at have ligget i front stort set hele vejen, løb sig til en suveræn sejr med tiden 1:13.16.

Anden- og tredjepladsen i kvindernes halvmaraton gik til norske Karianne Grefsrud Søfting og dette års vinder af Nykredit Copenhagen Marathon, Barbara Sanchez.

De danske mesterskaber for kvinder på distancen blev vundet af Anna Holm Baumeister fra Viking Rønne der med en tid på 1:16.30 kom sikkert ind før Louise Laursen fra AGF og Lene Hjelmsø fra Sparta på en hhv. anden- og tredjeplads i DM.

MEDALJEPLACERING M/K
Mænd:
1. Henrik Them (Sparta) – 1:04.55
2. Ulrik Heitmann (Århus 1900) – 1:06.34
3. Lars Budolfsen (Sparta) – 1:06.38

Kvinder:
1. Annie Golden Bersagel (Norge) – 1:13.16
2. Karianne Grefsrud Søfting (Norge) – 1:14.56
3. Barbara Sanchez (Irland) – 1:15.58

VINDERNE AF DM
Mænd:
1. Henrik Them (Sparta) – 1:04.55
2. Ulrik Heitmann (Århus 1900) – 1:06.34
3. Lars Budolfsen (Sparta) – 1:06.38

Kvinder:
1. Anna Holm Baumeister (Viking Rønne) – 1:16.30
2. Louise Laursen (AGF) – 1:17.46
3. Lene Hjelmsø (Sparta) – 1:18.34

Trackbacks

  1. […] Them vinder Copenhagen Half is a post from: Time-to-Run Europe […]

Speak Your Mind

*